valgsystemet i Polen

Sejmens medlemmer vælges med et princip om proportionalvalg, det vil sige at hvert af de opstillede partier får deres kandidater valgt ind i en valgkreds proportionalt med andelen af stemmer, som partiet får i valgkredsen. I Polen har man dog valgt et system, der favoriserer de større partier, idet spærregrænsen er på 5 procent for partier og 8 procent for valgforbund. Til sammenligning er spærregrænsen i Danmark 2 procent. Derudover anvendes den d’Hondtske metode, når antallet af parlamentsmedlemmer fordeles. Det betyder, at de største partier får flere medlemmer ud af hver stemme end mindre partier. Man valgte dette system, efter at det polske parlament i begyndelsen af 1990’erne blev præget af mange bittesmå partier.

Til Senatet vælges medlemmerne ved flertalsvalg i enkeltmandskredse, det vil sige, at det kun er det parti, der får flest stemmer i en valgkreds, som får sin kandidat ind i Senatet. For at blive valgt til Senatet skal man være fyldt 30 år.

Der afholdes valg til det polske parlament minimum hvert fjerde år, hvis der ikke udskrives valg i utide. Det kan ske i tre tilfælde:

1. hvis finansloven ikke vedtages
2. hvis den polske regering ved et tillidsvotum ikke kan opnå støtte fra mere end halvdelen af Sejmens medlemmer (231 stemmer)
3. hvis Sejmen opløser sig selv med 2/3 flertal.

Valg i utide er mere usædvanlige i Polen end i Danmark. Sidste gang det skete, var i 2007, hvor Sejmen opløste sig selv efter flere kriser i den daværende koalitionsregering.

• Polens politiske partier
• Sejmen