valdemarsveje

Valdemarsveje er et ældre navn på ofte stenbrolagte vejstrækninger, der er bevaret i udyrkede områder især på Sjælland omkring Gurre og Vordingborg. De har været tillagt Valdemar 1. den Store, der døde i Vordingborg 1182, men også Valdemar 4. Atterdag der døde på Gurre slot 1375. Især Valdemar 1. lod infrastrukturen udbygge for at styrke kongemagten og forsvaret mod venderne.

I sit manuskript om vejvæsenets historie i Danmark fra 1824 (udgivet af Dansk Vejhistorisk Selskab 2009) omtaler embedsmanden C.L. Paulsen (1790-1842) flere af sådanne veje, nemlig på Fyn omkring Odense og i Jylland ved Viborg. Han anfører, at vejene kunne være anlagt af Valdemar 3., men sammenhængen viser, at han mener Valdemar 4. Atterdag.

Paulsen kalder også Valdemarsvejene forjagtveje, formentlig under inspiration fra de langt senere parforceveje i Nordsjælland fra 1600- og 1700-tallet. Andre benævnelser er kongeveje, men det kan næppe være korrekt, fordi kongevejene fra 1580'erne som oftest var belagt med grus og sand. Kun opkørsler til broer kunne være belagte med sten.

Mange af de veje, som Paulsen omtaler, er siden forsvundet, men bevarede brolagte strækninger er kranset af høje randsten og må derfor have været dækket af sand eller jord, for at de kunne befærdes af heste og tunge vogne.

Brolægningen er vejens fundamenter ligesom oldtidens brolagte veje og vadesteder. Med andre ord er datering af de forskellige stenlagte vejstrækningers anlæggelse vanskelig, selvom det måske er muligt at sætte deres brugsperioder ind i en lokal eller regional sammenhæng.