Vajd
Farvevajd (Isatis tinctoria) blomstrer i juni-juli. I Danmark findes den især langs Bornholms kyster og ud mod Øresund på Sjælland.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Vajd er en slægt af urter i korsblomstfamilien. Der kendes ca. 90 arter, som er hjemmehørende i Europa, Middelhavsområdet og Centralasien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vajd kommer af tysk Waid, germansk *waizda-, af uvis oprindelse.
Også kendt som

Isatis

Farvevajd

Kun farvevajd (Isatis tinctoria) er naturligt hjemmehørende i Danmark. Det er en toårig urt, der første år danner en bladroset, andet år en op til 1 m høj, forgrenet blomsterstand, som ender i halvskærme af små, gule blomster. Frugterne er fladtrykte, brune, nøddeagtige skulper med vingekant; de spredes med vinden. Arten er udbredt over store dele af Europa.

Det er en gammel kulturplante, der allerede i jernalderen har været anvendt til blåfarvning (se vitrioler). Dyrkningen af planten til kommerciel farvning ophørte i midten af 1800-tallet. Ud over de oprindelige forekomster optræder arten også forvildet fra dyrkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig