ultralet fly

Ultralet fly, UL-fly, lille, enkel flyvemaskine, der hovedsagelig anvendes til fritidsformål. Der findes ingen internationale standarder for UL-fly, men i Danmark må et UL-fly maksimalt have to sæder; et ensædet UL-fly må have en startvægt på max. 300 kg, og et tosædet max. 450 kg. Endvidere skal flyet minimum kunne medbringe 100 kg nyttelast (passagerer og brændstof) for et ensædet UL-fly og 175 kg for et tosædet uden at overskride startvægten. Et UL-fly skal være udstyret med magnetisk kompas, fartmåler, højdemåler, omdrejningsindikator, sele og redningsvest. Flyene deles op i klasse A, der styres helt eller delvis ved pilotens vægtforskydning, og klasse B med konventionelle ror. Derudover betegner klasse P en motoriseret paraglider med understel.

I Danmark kræves et specielt UL-certifikat for tilladelse til at føre UL-fly, og de må ikke flyve uden for dansk område. Trafik- og Byggestyrelsen har lagt ansvaret for administrationen af UL-flyvningen ud til den landsdækkende forening DULFU (Dansk Ultralet Flyver Union), der varetager uddannelse, udstedelse af flyvetilladelse, godkendelse af skoleflyvepladser samt tilsyn med flyene. UL-fly skal opfylde strenge støjkrav, og de skal være lovmæssigt ansvarsforsikrede.

Ultralette fly opstod som motoriserede dragefly i USA i 1970'erne. UL-flyvning kom som en bevægelse til Danmark i begyndelsen af 1980'erne, og efter en eksperimentel periode kom den første bestemmelse fra Statens Luftfartsvæsen for UL-fly i 1985. Siden hen har de gennemgået en rivende udvikling fra primitive rørkonstruktioner med simpel lærredsbeklædning (Dacron) og åbent pilotsæde til lukkede flyvemaskiner, der nærmest ligner førkrigstidens Piper Cub-fly.