udviklingsstrategier (Folkestyret udvikling)

Udviklingsstrategier (Folkestyret udvikling), I praksis er det de færreste ulande, der for alvor har gjort noget ved bekæmpelsen af fattigdom. Det er også kun en beskeden del af den internationale bistand, der direkte er kommet fattige befolkningsgrupper til gavn. Kritik heraf spiller en central rolle i den tredje hovedtype af udviklingsstrategier, som satser på, hvad man bredt kan betegne som folkestyret udvikling. Et bærende synspunkt er her, at hverken markedet eller staten fungerer til gunst for fattige mennesker, medmindre de organiserer sig og opnår politisk gennemslagskraft. Derfor går strategierne ud på at styrke selvorganiseringen blandt fattige. På kort sigt skal det hjælpe disse mennesker til selv at skabe bedre levevilkår i deres nærsamfund, på længere sigt skal det sætte fattige befolkningsgrupper i stand til at øve større indflydelse på staten og dens samspil med markedet og den private sektor.

Udviklingsstrategier med sigte på afhjælpning af fattigdom findes i mange varianter, men der er ofte tale om en kombination af fire elementer: 1) satsning på arbejdskraftintensiv produktion med henblik på at forøge fattige menneskers beskæftigelsesmuligheder og indkomster, 2) sikring af øget adgang til social service for fattige inden for områder som basal sundhed og elementær uddannelse, 3) sikring af fattiges rettigheder som borgere på lige fod med resursestærke grupper i samfundet og 4) skabelse af et socialt sikkerhedsnet, herunder fødevaresikkerhed, for de fattigste. Da kvinder i de fleste lande udgør den største del af de fattige, gives de prioritet i mange udviklingsstrategier.

Meget af det arbejde, der udføres af nationale og lokale NGOer i mange ulande, er baseret på sådanne overvejelser. Det samme gælder den støtte, mange NGOer fra Nord søger at yde til deres partnerorganisationer i Syd. Siden 1980'erne har mange af disse organisationer gradvis lagt mindre vægt på den direkte lindring af fattigdom blandt udvalgte målgrupper og mere og mere vægt på støtte til de fattiges egne organisationer.