Tørmælk, mælkepulver, mælk indtørret til et tørstofindhold på ca. 50%; fremstilles af mælk med forskelligt fedtindhold efter pasteurisering, så uønsket enzymaktivitet hindres. Tørmælk kan fremstilles ved forskellige metoder, se mælkepulver. Nogle produkter har en lille rehydreringsevne og benyttes mest i industrifremstillede nærings- og nydelsesmidler, mens andre findeles og bearbejdes til instantprodukter, der let rehydreres (se instantisering). Mest almindeligt er sød- og skummetmælkspulver til fx modermælkserstatning, flødechokolade og "pulverfløde".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.