Tøjning, fysisk størrelse, som beskriver formændringen af et materiale, der påvirkes af ydre kræfter. Tøjningen er en af de fundamentale størrelser til beskrivelse af fx bærende konstruktioners mekaniske egenskaber (se også kontinuummekanik).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet tøjning kommer af svensk töjning 'trækning, udvidelse', afledn. af töja 'forhale, strække'; engelsk strain.
I hvert punkt af materialet karakteriserer tøjningens seks komponenter den relative deformation; tre komponenter beskriver længdetøjning, dvs. den relative forlængelse af små linjeelementer (regnet negativ ved forkortelse), mens tre beskriver vridning, hvor der sker ændringer af vinkler. Ved enhver deformation vil der i hvert punkt findes tre på hinanden vinkelrette retninger, såkaldte hovedretninger, hvor der kun optræder længdetøjninger; disse kaldes hovedtøjninger, og den største hhv. mindste hovedtøjning i et punkt er samtidig den største hhv. mindste længdetøjning for nogen retning i punktet. Summen af de tre længdetøjninger angiver den relative volumenændring.
Ved små spændinger i elastiske medier gælder Hookes lov: Tøjningen er proportional med spændingen (kraften pr. arealenhed).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.