tysk øl

Sammen med de to nabolande Belgien og Tjekkiet har Tyskland en højt udviklet og forædlet ølkultur. I 2006 var der registreret 1240 bryggerier i landet. I 1516 blev ølbrygningens råmaterialer, byg, humle og vand, fastsat ved lov i Bayern. Dette senere såkaldte Reinheitsgebot blev siden udbredt til hele Tyskland og har måttet tilpasses udviklingen med accept af både gær og hvede. Det er i dag stærkt omdiskuteret og betragtes som et protektionistisk begreb. I 1987 åbnede EF-Domstolen det tyske marked for øl, der ikke er brygget efter Reinheitsgebot.

Tyskland har med et årligt forbrug på 117,5 l pr. indb. (2003) et af verdens største forbrug af øl. Den undergærede pilsnertype er den mest populære med mærker som Bitburger, Warsteiner og König. Af overgærede øltyper kan nævnes den mørke, traditionelle Altbier og den egnsbundne, lyse Kölsch. Også Weissbier er meget udbredt. Den findes som alkoholsvag Berliner Weisse og som bayersk, middelstærk Weizenbier både filtreret og ufiltreret ("mit oder ohne Hefe"). Der findes desuden talrige undergærede (stærke) øltyper som Bock (se Bockbier) og Doppelbock samt et væld af lokale specialbryg, fx Rauchbier (brygget med røget malt) fra Schlenkerla i Bamberg og Eisbock fra Kulmbach (med høj alkoholprocent). Se også øl.