Turnips er en sortsrig kulturplante i korsblomstfamilien.

Faktaboks

Etymologi

pluralis af engelsk turnip, 1. led af uvis oprindelse, 2. led neep 'majroe', af latin napus

Også kendt som

Brassica campestris ssp. rapifera

Turnips er hurtigtvoksende og danner en opsvulmet rod, en roe, hvis form varierer mellem sorterne. Roens overjordiske del kan være grøn, rødviolet, violet, hvid eller gul. Roens tørstofindhold er lavt, oftest kun 8-10%.

Bladrosetten, toppen, er græsgrøn og ruhåret. Planten har en skarp lugt og smag, og ved brug af turnips som foder til malkekøer kan mælken få afsmag.

Turnips var den vigtigste rodfrugt i Danmark indtil sidst i 1800-tallet, men er uden betydning i nutidigt dansk landbrug.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig