Turbidit, sediment eller sedimentær bjergart afsat fra, eller antaget at være afsat fra, en sedimentmættet, undersøisk bundstrøm (turbiditstrøm); se densitetsstrøm. Turbiditter findes i flere miljøer, men er specielt karakteristiske for kontinentalskråningen og dybhavet. De udviser oftest en graderet lagdeling, som i tykkelse kan variere fra få millimeter til flere meter og have en karakteristisk følge af sedimentære strukturer, den såkaldte Bouma-sekvens.

Faktaboks

Etymologi
Ordet turbidit af engelsk turbid 'grumset', af latin turbidus 'urolig, oprørt', og -it.

Turbiditstrømme dannes ved, at et sediment under vand bliver sat i bevægelse, fx pga. jordskælv, stormbølger, tsunamier eller ved udskridninger foran floddeltaer med kraftig sedimentation. Ved disse bevægelser opslæmmes sedimentet i den overliggende del af vandsøjlen. Den sedimentmættede vandsøjle opnår derved en højere massefylde end de omliggende vandmasser og vil derfor pga. tyngdekraften søge nedad mod de dybere dele af bassinet. Pga. intern turbulens i strømmen kan sedimentet holdes opslæmmet over lange afstande. Strømmene kan opnå hastigheder på over 75 km/h, og når de først er sat i gang, kan de fortsætte over flere hundrede kilometer i dybhavet, selv ved så lave gradienter som 1:1000. Dybhavets submarine faner består således af tusindvis af stakkede turbiditlag, som hver for sig kan have en udbredelse på over 40.000 km2 og indeholde op til 300 km3 sediment.

Et væsentligt aspekt ved turbiditstrømme er, at de kan føre store mængder sand ud på dybt vand. Sandet kan her findes som mere eller mindre isolerede legemer, der indlejret i tætte, finkornede, organisk rige aflejringer kan optræde som reservoir for olie og gas.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig