Trullo, (ital., af gr. troullos 'kuppel', af lat. trulla 'øseske'), opr. et lille italiensk markhus med ét rum, kvadratisk grundplan og et kegleformet tag, bygget af lokale kalksten uden mørtel. Flere trulli bygges sammen til et hus eller en lille bondegård. Trulli er almindelige i regionen Puglia i Syditalien i og omkring byen Alberobello.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.