Tromme. Solojanitshar i Radiosymfoniorkesteret, Gert Sørensen, viser her, hvordan man spiller på en lilletromme. Fotografi fra 1997.

.

Tromme, slaginstrument, der hører til membranofonerne eller sjældnere idiofonerne (fx spaltetromme). Den har været kendt til alle tider i alle kulturer og har ofte religiøs eller rituel funktion. I sin mest primitive form består den af et hul i jorden, der er dækket af med et bræt, hvorpå der stampes (jordtromme). Sædvanligvis består den af en membran (skind eller kunstmateriale), udspændt over den ene eller begge åbninger på en resonator af varierende udformning og materiale: træ, metal, ler eller ben. Membranen sættes i svingninger ved fx anslag med hænder, fingre eller slagredskab, ved direkte eller indirekte gnidning (friktionstrommer, fx rummelpot) eller ved raslen (rasletrommer, indeholdende fx korn).

Faktaboks

Etymologi
Ordet tromme kommer af nedertysk trumme, beslægtet med oldhøjtysk trumpa 'trompet', opr. lydefterlignende ord.

Trommer klassificeres ofte efter resonatorens form: kedelform (fx pauke og tabla), cylinderform (fx lilletromme), tøndeform (fx dhola, Indien), konus- eller dobbeltkonusform (fx mridanga, Sydindien), timeglasform (fx tsuzumi, Japan), vaseform (fx darbuka, Iran) og rammeform (fx tamburin). Når membranen limes eller sømmes til resonatoren, kan tonehøjden ikke ændres; denne mulighed opnås, når den i stedet pløkkes, snøres eller vikles om en viklingsring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig