trofæjagt

Trofæjagt er ikke i sig en selv en jagtform, men betegner, at en given jagt henvender sig mod nedlæggelsen af et stykke vildt, der i kraft af sit gevir, pels, tænder eller lignende udgør et trofæ for jægeren. I princippet kan alt vildt udgøre et trofæ, men begrebet forbindes typisk med fx hjortenes gevir.

Jagten kan bedrives på mange forskellige måder, men forbindes typisk med pyrschjagt eller anstandsjagt. På disse jagtformer kan jægere i rolige omstændigheder komme på skudhold af særligt udvalgte og eftertragtede dyr og nedlægge det trofæbærende dyr under kontrollerede forhold.

Trofæer pryder mange jægeres hjem og ses i mange andre omgivelser i øvrigt. Det mest talrige trofæ fra dansk trofæjagt er opsatsen fra råbukken efterfulgt af gevirer fra det større hjortevildt. Rævehaler og ræveskind er også populære trofæer, ligesom udstoppet vildt af forskellige arter udgør trofæer.

Trofæjagt forbindes ofte med jagt under mere eksotiske himmelstrøg som safarijagt i Afrika, hvor der kan jages et langt større udbud af forskelligt trofæbærende vildt. For mange er trofæjagten netop målet, idet trofæet bringes hjem til evigt minde om jagtoplevelsen. Den jagtlige udfordring er ikke væsensforskellig fra jagten på et ikke-trofæbærende dyr af samme art, men ønsket om at opnå et særligt trofæ eller afprøve sine jagtlige færdigheder over for store og potentielt farlige vildtarter giver trofæjagten en særlig dimension.