trilobitter

Trilobitterne er en uddød klasse af marine leddyr. De havde et ydre skelet, som fortrinsvis var opbygget af calcit. Skelettet dækkede næsten udelukkende ryggen, mens bugsiden bestod af en blød hud. Den affladede krop var tredelt med hovedskjold og haleskjold, der begge bestod af flere sammensmeltede led, adskilt af den altid leddelte, bøjelige kropsdel.

En hvælvet akse strakte sig igennem alle tre kropsdele. Hovedskjoldet indeholdt hos mange former store, sammensatte øjne af samme type som hos insekter. Hos nogle af de tidligste former var haleskjoldets led endnu ikke sammensmeltede, og disse former manglede evnen til at rulle sig sammen. Fra sjældne, meget velbevarede eksemplarer ved man, at kroppens underside var tæt besat med to rækker leddelte, togrenede lemmer med meget begrænset differentiering. Et par lange antenner synes altid at være til stede, men specielt udviklede mundlemmer kendes i øvrigt ikke, og mange trilobitter antages derfor at have været detritusædere. Den ene gren på lemmerne har været udviklet som en gælle, mens den anden har været brugt til at kravle med, og trilobitkrybespor, kaldet Cruziana, er meget udbredte.

De fleste trilobitter blev under 5 cm lange, men enkelte arter kunne nå en længde 70 cm; de voksede ved hudskifte på samme måde som de fleste krebsdyr. I hovedskjoldet var der hos de fleste former udviklet særlige facialsuturer, prædestinerede svaghedszoner, der har lettet hudskiftet, især omkring øjnene.