travsport

Travsport, væddeløb med heste, der enten traver eller går pas (se gangarter). Enkelte steder afholdes travløb med rytter (monté), men normalt trækker hesten en let, tohjulet vogn (sulky). I modsætning til i galopsport er kuskens vægt uden betydning. I mange travløb står store penge på spil både for ejerne og for publikum, der spiller på hestene.

Løbsdistancen er som regel 1600-3000 m. Travbanerne i Europa er ovale med skrånende sving og en omkreds på 1000-1200 m med Vincennes-banen i Paris som en undtagelse på 2000 m. Der starter normalt 10-12 heste i et løb, og kilometertiden ligger på mellem 1 min 13 s og 1 min 20 s (45-50 km/h).

Starten foregår enten som snore- eller som autostart. Ved snorestart cirkler hestene rundt bag startlinjen, indtil starten går. Ved autostart, som er det mest almindelige ved større løb, kører en startvogn foran feltet med to sammenklappelige vinger dækkende hele banen på tværs; vognen accelererer fra feltet, når startlinjen passeres. En hest, der galoperer langvarigt eller ved målpassage, diskvalificeres.

I Europa afholdes travløb altid i trav, mens 80% af løbene i USA er for heste, der går pas (pacere). Pas er hurtigere end trav, og en pacer har sværere ved at slå over i galop, da den forsynes med remme mellem for- og bagben. Pacere og travere konkurrerer aldrig i samme løb, og det er yderst sjældent, at en hest har anlæg for begge gangarter. I Danmark bygger avlen næsten udelukkende på den amerikanske traver, der kan deltage i væddeløb allerede som 2-3-årig (se heste).

I modsætning til galopheste har traverne forbedret deres rekorder væsentligt de sidste 100 år, hvilket i høj grad skyldes moderne baneanlæg, lettere sulkyer (ca. 15 kg) og frem for alt indførelsen af startvogn (i Danmark 1953).