trakeotomi

Artikelstart

Trakeotomi, mindre operation, hvorunder der fra halsens forside skæres en åbning i luftrøret lige under struben for at skabe frie luftveje. Åbningen betegnes en trakeostomi. Gennem denne anbringes et rør af plast eller silikone (trakeostomitube, se intubation), der tillader uhindret spontant eller kunstigt åndedræt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet trakeotomi kommer af nylatin tracheotomia, af latin trachea 'luftrør', se trakéer, og afledn. af græsk temein 'skære'.

Udførelse af trakeotomi kan være livreddende ved total tillukning af strube eller svælg, fx af et fremmedlegeme. I forbindelse med store operationer i svælget kan der udføres en trakeotomi for at sikre uhindret vejrtrækning og adgang til at opsuge sekret fra lungerne, indtil den normale luftvej igen kan anvendes. Trakeostomien lukkes derefter med et lille indgreb.

Visse operationer, fx ved strubekræft, medfører permanent trakeostomi, så patienten vedvarende må trække vejret gennem en stiv, glatvægget trakeostomikanyle af silikone eller sølv.

Langvarig eller permanent respiratorbehandling pga. sygdomme med stærkt nedsat eller helt ophørt vejrtrækning udføres oftest gennem en trakeostomi.

Trakeotomi blev indført i 1825 af den franske læge Pierre-Fidèle Bretonneau (1778-1862) for at sikre uhindret åndedræt hos patienter med difteri. Til anæstesi blev metoden indført i 1871 af den tyske kirurg Friedrich Trendelenburg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig