Faktaboks

Friedrich Trendelenburg
Født
24. maj 1844
Død
15. december 1924

Friedrich Trendelenburg var en tysk kirurg. Han var søn af F.A. Trendelenburg og professor i Rostock, Bonn og Leipzig.

Friedrich Trendelenburg udarbejdede i 1908 en teknik, Trendelenburgs operation, til fjernelse af en livstruende blodprop i lungearterien (lungeemboli). Hans navn er desuden knyttet til undersøgelsesteknikker ved hoftelidelser og åreknuder samt Trendelenburgs leje, som består i en skrå lejring af patienten med hovedet lavt og benene løftet, fx ved kredsløbschok eller gynækologiske operationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig