Træl er en nordisk betegnelse for slave. Trældom var udbredt i alle nordiske lande i hedensk tid og i 1000- og 1100-tallet, men ophørte formentlig i Danmark i løbet af 1200-tallet, sikkert på grund af kirkelig påvirkning og omlægning af landbrugssystemet.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet træl kommer af oldnordisk þræll, afledning af germansk *þrahan- 'løbe'.
Især i de ældre love bruges ordet anøthighhjon ofte i stedet for træl om slaverne. Vi ved ikke, hvorfor der var forskellige betegnelser for slaverne, og vi kender ikke oprindelsen til ordet anøthigh, men måske beskrev ordet en person, der var blevet taget som slave på et krigs- eller røvertogt, mens trællene var født som slaver.
Man kunne blive træl ved at være født af ufri moder, som straf for tyveri eller ved krigsfangenskab. En træl var i alle henseender undergivet sin herres bestemmelser, ligesom herren var ansvarlig for de retsbrud, som blev begået af trællen. Trældom kunne ophøre ved herrens frigivelse af trællen, eller ved at trællen blev løskøbt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.