træhvepse

Træhvepses larver er hvide og lemmeløse og har en torn i bagenden, som de skubber sig frem med. Larverne gnaver lange gange i splintved og kerne. Udviklingen varer som regel mindst 2 år. Larverne lever i symbiose med veddestruerende svampe. Under æglægningen overfører hunnerne svampesporer, som inficerer veddet. Betydningen af denne symbiose er ikke klarlagt, men det antages, at svampen spiller en rolle for larvernes ernæring.

Nogle af de danske arter optræder som skadedyr på nåletræ i skovbruget; vigtigst er den op til 40 mm lange, sort-gule kæmpetræhveps (Urocerus gigas) og den blå træhveps (Sirex juvencus) på op til 30 mm. Træhvepse tiltrækkes af harpiksduft, og nyskovede og sårede træer er velegnet ynglemateriale. Larvernes smuldfyldte gange opdages ikke altid ved opskæring på savværket, og der er eksempler på, at nyopsat træmateriale har indeholdt træhvepse, som har gnavet sig gennem tagkonstruktioner, elektriske installationer, plankegulve mv.

Larvernes levevis og flerårige udvikling gør, at træhvepse ofte indslæbes til nye områder ved handel. Således har indslæbning af træhvepsen Sirex noctilio fra Europa præget dyrkningen af fyrrearten Pinus radiata i Australien, Tasmanien og New Zealand.

• årevinger