thai (sprog)

Thai er officielt sprog i Thailand. Det hører til den sydvestlige gren af taisprogene og tales af ca. 50 millioner mennesker. Fra et nationalt thailandsk synspunkt kan sproget thai siges at omfatte fire hoveddialekter: centralthai eller siamesisk, nordthai eller kammüang, nordøstthai og sydthai. Nordthai er et gammelt skriftsprog med egen litteratur; nordøstthai er historisk set en dialekt af lao. Standardsproget i tale og skrift er centralthai, der bl.a. omfatter Bangkokthai.

Thaisprogets udvikling har været præget af den buddhistiske kultur med islæt af hinduisme, og der er optaget mange ord fra sanskrit og pali, fx wicaj eller wicha 'videnskab'. Disse indiske ord kan ofte kendes på, at de har flere stavelser, mens oprindelige thaiord er enstavelsesord. Thai har også låneord fra kinesisk, mon og khmer.

Den ældste sikre sproglige overlevering er fra 1300-tallet. Skriften blev udviklet på grundlag af de to kulturelt dominerende skriftsprog mon og khmer. Retskrivningen går næsten lige så langt tilbage og viser ikke de betydelige ændringer, der er sket i udtalen i de forløbne 700 år, og som bl.a. består i, at stemte og aspirerede konsonanter i ordbegyndelse er faldet sammen, hvad der har udløst en udvikling af ordtoner, fx fem distinktive ordtoner i centralthai.

Thai har ligesom andre sydøstasiatiske sprog ikke bøjning eller afledning, og grammatiske relationer udtrykkes ved ledstilling eller småord. Karakteristisk er den gennemførte brug af klassifikatorer og den udbredte anvendelse af flere verber i rækkefølge, såkaldte serielle verber. I serielle konstruktioner bliver verberne ofte semantisk svækket til at have en relationel betydning som i aw ma haj egl. 'tage komme give', dvs. 'hente (noget) til (én)'.