Taisprogene er en sprogfamilie, der omfatter over 20 sprog i det sydligste Kina og i Sydøstasien og tales af over 100 mio. Taisprogene tilhører sprogfamilien kadai (tai-kadai).

Typologisk afviger taisprog stærkt fra austronesisk, mens de har en del lighedstræk med kinesisk, fx ordtoner; ligeledes er de oprindelige ord enstavede, og grammatikken karakteriseret ved fravær af bøjning og afledning. Disse træk samt et vist ordfællesskab med kinesisk skyldes i hvert fald til dels tidligere kontakt.

Taisprogene inddeles i nordlige, centrale og sydvestlige taisprog. De nordlige og centrale taisprog tales i små landsbysamfund i Kina; størst er zhuang. De sydvestlige taisprog, der er udbredt over de centrale dele af Sydøstasien, har oftest større befolkningsgrundlag og hver sin skrifttradition; det gælder således thai, lao, shan og khamti. Også det uddøde taisprog ahom havde egen skrift.

Taisprogene er fonetisk nært beslægtede, og bl.a. siamesisk, nordthai, shan og laotisk er i betydelig grad gensidigt forståelige. Leksikalsk er afstanden større, bl.a. fordi SØ-Asiens kultursprog er stærkt præget af låneord fra sanskrit og pali pga. den buddhistiske tradition.

Se også Sydøstasien (sprog).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig