Teanu er et oceanisk sprog, som tales på øen Vanikoro i Salomonøernes Temotuprovins af under 200 mennesker.
Faktaboks
- Også kendt som
-
puma, buma
Sproget har 20 konsonantfonemer, og ligesom på mange andre melanesiske sprog er stemte lukkelyde prænasaliserede (jf. fijiansk). Sproget har de sædvanlige fem austronesiske vokalfonemer – a, e, i, o, u – som findes i både korte og lange udgaver. Trykket falder som oftest på næstsidste mora.
Den grundlæggende ordstilling er subjekt – verbum – objekt.
Navneord bøjes ikke i ental/flertal, og der findes ingen bestemte eller ubestemte artikler. Tillægsord følger navneord.
Udsagnsord bøjes ikke i tid, men der findes en skelnen mellem realis og irrealis.
Der er intet kopula. Til gengæld forekommer der sætninger uden udsagnsord, som er af formen subjekt – prædikat:
| Eŋa kulumoe enone Vanikoro. | |||
|---|---|---|---|
| eŋa | kulumoe | enone | Vanikori |
| navn | ø | min | Vanikoro |
| 'Navnet på min ø er Vanikoro.' |
Negative sætninger angives med den grammatiske partikel tae, som følger både verbum og objekt:
| Ene mamote nitoe loŋe tae. | ||||
|---|---|---|---|---|
| ene | mamote | ni-toe | loŋe | tae |
| jeg | stadig | 1sg:real-hugge | brænde | neg |
| 'Jeg har stadig ikke hugget brænde.' |
Ja/nej-spørgsmål indikeres med stigende intonation, frem for den sædvanlige faldende intonation i deklarative sætninger. Åbne spørgsmål kan dannes med følgende spørgeord:
| teanu | dansk |
|---|---|
| ŋele | hvem |
| fele | hvor |
| miŋa | hvornår |
| ive | hvorfor |
| ŋanae | hvad |
| tivi | hvor mange |
| akae | hvordan |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.