Fijiansk er et oceanisk sprog, som tales af ca. 400.000 mennesker på Fiji. Standarddialekten er den, som tales på øen Bau.

Der findes fem vokalfonemer: a, e, i, o og u, som forekommer i både korte og lange former.

Der findes mindst 16 konsonantfonemer. Blandt konsonanterne er det værd at bemærke, at alle stemte lukkelyde er prænasaliserede. Således står bogstavet b for udtalen [mb], d for [nd] og q for [ŋg]. Bogstavet g står for udtalen [ŋ], dvs. som ng i dansk synge.

Ordstillingen er verbum – objekt – subjekt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig