Tangurt er en plante i amarantfamilien, vidt udbredt ved sandstrande og på saltstepper med nordgrænse i det sydlige Danmark, hvor den er yderst sjælden og i aftagende.

Faktaboks

Også kendt som

Bassia hirsuta

Det er en nedliggende eller opstigende, håret, enårig urt op til 40 cm høj, grenet fra basis; sidegrenene antager efterhånden et karakteristisk spiralvredet udseende. Bladene er smalle og sukkulente. Blosteret er håret, femtalligt og vokser ved frugtmodningen, hvor hele planten får en rødlig farve.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig