Synbiotika er en kombination af specifikke mikroorganismer og næringsstoffer, der fremmer mikroorganismernes vækst. Mikroorganismerne, der findes i synbiotika, kaldes for probiotika, og de kan resultere i sundhedsfremmende effekter, fx gennem forskellige interaktioner i tarmene, hvor næringsstofferne, der fremmer deres vækst, kaldes for præbiotika. Betegnelsen synbiotika bruges primært om kommercielle kosttilskud, der ofte indeholder probiotika og præbiotika i pulverform.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af præfikset syn–, fra det græske sún- 'med, sammen med' og det græske substantiv bios 'liv'.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig