Svend er en faguddannet håndværker ansat hos en håndværksmester. I ældre tid blev svend også brugt om medhjælpere hos handlende.

Siden middelalderen fik håndværkets lærlinge i Danmark efter bestået svendeprøve lov til at betegne sig svende. De fleste aflagde siden også mesterprøve og rykkede op i håndværkets næste socialgruppe: mestrenes kreds.

Det blev dog stadig vanskeligere at få adgang til at aflægge svendeprøve, og at mestrene kontrollerede tilgangen til faget, bidrog til at skærpe modsætningsforholdet mellem mestre og svende. Den første kendte større konflikt var den såkaldte Tømrerstrejke i København i 1794. Regeringsmagten søgte herefter at regulere forholdene, og med den liberale næringslov fra 1857 (i kraft 1862) blev mester- og svendeprøver endeligt ophævet. Lavenes monopol var dermed brudt.

Svende- og mesterprøver havde tidligere været det kvalitetsstempel, der adskilte faghåndværkeren fra fuskeren og fra arbejdsmanden. Behovet for dokumentation for faglig uddannelse var derfor udtalt, så langsomt voksede fra 1870'erne de såkaldte frivillige svendeprøver frem som et vigtigt element i håndværksuddannelsen. De nye faglige organisationer talte varmt for dem, og mestersammenslutningen Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk arbejdede for at koordinere den praktiske gennemførelse.

Indtil ca. 1800 muliggjorde økonomien ikke, at en svend kunne få egen husstand, og de fleste svende boede hos deres mester, almindeligvis som ugifte. Først derefter fandt der i større byer en opblødning sted, især fordi ikke alle svende kunne forvente at blive selvstændige mestre. De økonomiske krav til etablering af selvstændig virksomhed voksede, og nogle håndværksvirksomheder, ikke mindst i hovedstaden, var ved midten af 1800-tallet meget store med op til flere hundrede svende.

Mange svende gik i ældre tid på valsen, og der knyttede sig en særlig kultur til dette fænomen, ofte samlet om det enkelte fag, der kunne have egne herberger i de større byer. Den "farende svend" var iført sort dragt med sort bredskygget hat, ransel (rygsæk) og snoet stok. Fra midten af 1870'erne blev der gjort en betydelig indsats for at bedre forholdene for rejsende svende, også fordi det blev oplevet som uværdigt, at den såkaldte vandrebog, "flippen", skulle kontrolleres af politiet. Fællesrepræsentationen stod bag Rejse- og Sygeforeningerne, der skabte et net af herberger med tilhørende sygekasser.

Fra ca. 1900 blev kampen om den uddannede arbejdskraft stadig tydeligere på trods af stærk konkurrence fra en hastigt voksende industri, og frem mod år 1900 blev teknisk skoleuddannelse stadig mere almindelig. Håndværksfagenes traditionelle lærlingeuddannelse blev i 1972 søgt erstattet af efg, der i højere grad byggede på en vekselvirkning mellem skole- og praktikophold. De to uddannelsesformer levede side om side, indtil erhvervsuddannelserne blev indført i 1991. Betegnelsen svend anvendes dog uændret om den faglærte håndværker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig