sved

Eccrine svedkirtler findes i den dybe del af huden, hos mennesket over hele kroppen i et antal af 80-600 pr. cm², og er af stor betydning for varmeregulering, idet kroppen køles ved svedens fordampning. Hos andre pattedyr har disse svedkirtler varierende betydning for varmeregulationen. Heste kan fx svede over det meste af kroppen, mens kirtlerne hos fx hunde og katte kun er aktive på trædepuderne og læberne; deres varmeregulering er derfor overvejende afhængig af væskefordampning under vejrtrækning.

Svedsekretionen øges via det sympatiske nervesystem, som ved øget legemstemperatur udvider hudens blodkar. Herved øges væsketabet ved diffusion gennem huden, og varmetabet stiger yderligere. Menneskets eccrine sved er en tynd opløsning (99 % vand) af salte, som findes i blodet. Da mennesker ved stærk opvarmning kan svede flere liter i timen, kan der ske et betydeligt salttab med sveden. Dette tab kan føre til kramper og bevidstløshed, da specielt nervecellernes funktion er afhængig af normal saltkoncentration i vævsvæsken. Ved længere ophold i varmt klima (akklimatisering) mindskes saltindholdet i sveden og hermed salttabet. Se også hedeslag.

Apokrine svedkirtler er knyttet til hårfollikler og er talrige hos mange pattedyr. Hos mennesker findes de næsten kun i armhulerne og omkring kønsorganer og endetarmsåbning. De begynder at udskille et fedtholdigt sekret ved puberteten, samtidig med at kønsbehåringen udvikles. Sekretet er lugtløst, når det dannes, men bliver under nedbrydning af hudbakterier mere eller mindre ildelugtende; apokrint sekret indeholder bl.a. umættede fedtsyrer og hormonderivater.

Brystkirtler (se bryst) og duftkirtler (se færtorganer) er modificerede apokrine svedkirtler. Duftkirtler har stor betydning for pattedyrs sociale liv, herunder kønslivet; at dette også gælder mennesket, tyder en række undersøgelser på.