Sundhedstjenesteforskning, indtil 1994 helsetjenesteforskning, studiet af sundhedsvæsenet som organisation, dvs. dets opgaver, resurser, aktiviteter og resultater; desuden samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets funktioner og ydelser. Forskningen er sædvanligvis tværfaglig. Aftagergruppen er politikere, planlæggere og administratorer i sundhedsvæsenet. Faget har været en selvstændig disciplin fra 1980'erne, selvom tilsvarende forskning er meget ældre.

Sundhedsvæsenets klientel betegnes traditionelt patienter. Betegnelsen brugere anvendes i tiltagende grad inden for sundhedstjenesteforskning, fx ved brugerundersøgelser, -synspunkter og -inddragelse.

Sundhedstjenesteforsknings nytteværdi består i bidrag til forbedring af kvalitet i behandling og sygdomsforebyggelse, bedre resurseudnyttelse, større retfærdighed i fordeling af de tilgængelige resurser samt forbedret service for sundhedsvæsenets brugere. Ofte sætter forskningen emnerne i relation til etik, sociale forhold og sundhedsøkonomi. Forskningen kan foregå som planlagte forsøg, men ofte benyttes beskrivelse og vurdering af eksisterende forhold eller resultater af politiske og administrative ændringer. Her spiller studier af variationer mellem uens løsninger i forskellige dele af landet en væsentlig rolle.

Forskerne kommer fra forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet, fx farmaceuter, læger og sygeplejersker, suppleret med sociologer og økonomer. Flere af disse er videreuddannet med mastergrad i folkesundhed (Master of Public Health, MPH, se folkesundhedsvidenskab).

Sundhedstjenesteforskning udføres på universiteterne, især på de sundheds- og samfundsvidenskabelige fakulteter, og på sundhedsvæsenets sektorforskningsinstitutioner, fx Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Sundhedsvæsen.

Større enkeltområder udgøres af organisationsforskning, medicinsk teknologivurdering (se teknologi (teknologivurdering)), kvalitetssikring, sundhedsøkonomi og brugerperspektiver.

Organisationsforskning

(se også organisationsteori) spiller i stigende grad en rolle i sundhedstjenesteforskning, hvor særlige forhold gør sig gældende. I sundhedsvæsenet er markedsmekanismerne normalt sat ud af kraft gennem regulering fra myndighederne. Beslutninger tages ikke alene ud fra økonomiske overvejelser, idet der er en betydelig offentlig bevågenhed og pres fra interessegrupper. Sektoren omfatter flere professioner med lange traditioner for at have andre ansvar end de rent økonomiske.

Sundhedsøkonomi

er en selvstændig disciplin, som beskæftiger sig med samspillet mellem virksomheder og brugere. Disciplinen har bl.a. som mål at udføre økonomiske beregninger over effekten af nye behandlings- og organisationsformer, idet omkostninger sammenholdes med nyttevirkning på helbredsforhold, fx middellevetid samt fysisk og psykisk funktionsevne. Andre forsknings- og arbejdsområder er udvikling og anvendelse af principper for fordeling af knappe resurser til konkurrerende formål, virkning af markedsmekanismer ved hel eller delvis brugerbetaling af lægemidler eller behandling på privathospitaler samt samfundsøkonomiske analyser af aktiviteter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig