Studieordning, overordnet beskrivelse af bindende karakter ved de videregående uddannelser. Studieordninger, der udarbejdes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelser på området, kan beskrive fagstudiers adgangskrav og studieelementer, deres formål, indhold, normerede varighed og eksamensform samt eventuelle bindinger mht. elementernes rækkefølge mv.

Studieordninger svarer styrelsesmæssigt omtrent til læseplaner på folkeskoleområdet og fagbekendtgørelser inden for de gymnasiale uddannelser. I tilslutning til studieordningerne udarbejdes studievejledninger svarende til folkeskolens og ungdomsuddannelsernes undervisningsvejledninger.

Nye studieordninger og justeringer af de bestående udarbejdes i studienævn og godkendes af den pågældende uddannelsesinstitutions fakultetsråd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig