læseplan

Læseplan er en beskrivelse af mål og indhold i folkeskolens undervisning. Hertil svarer i gymnasiale og videregående uddannelser fagbekendtgørelser og studieordninger.

I Folkeskoleloven er skolens opgave fastlagt i et formål (§ 1) og ved en række fag og obligatoriske emner (§§ 5-9). Undervisningsministeren fastlægger formålet med de enkelte fag og emner, fastsætter regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik samt udsender vejledende læseplaner (§ 10), mens skolebestyrelsen ved den enkelte skole udarbejder forslag til skolens læseplaner (§ 44) til kommunalbestyrelsens godkendelse. Endelig skal fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere/pædagoger og elever (§ 18).

I dansk skoletradition træffes beslutningerne vedrørende undervisningens indhold og form i relativ frihed på mange niveauer fra Folketing til klasselokale. Læseplaner specificeres ikke centralt, men opfattes som omtrentlige rammer for undervisningen. Dette er et væsentligt demokratisk princip til støtte for lærernes metodefrihed, samarbejdet med forældrene og elevernes medindflydelse.

De første danske bestemmelser for folkeskolen, der kan betegnes som en læseplan, er det såkaldte Sthyrske cirkulære af 6.4.1900 vedr. Undervisningen i de enkelte Fag, benævnt efter kultusminister H.V. Sthyr og udarbejdet i forbindelse med den tids skolereformer. I indledningen belyses det demokratiske problem om at tage hensyn til både det personlige og det fælles: "saa vigtigt det er, at der i Skolen gives Rum for fri Bevægelighed og personligt aandeligt Liv, saa nødvendigt er det, at der under Folkeskolens stigende Udvikling og fremadskridende Organisation tages det skyldige Hensyn ogsaa til den fornødne Enhed og Orden". Cirkulærets rammekarakter beskrives på en måde, der ikke afviger væsentligt fra den seneste folkeskolelovs intentioner med læseplaner, som "en Ramme for Skolearbejdet, hvilken samtidig med at tjene som Norm for alle Skoleformer kan udfyldes forskelligt efter de forskellige Forhold".

Dette princip fastholdtes af undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der i cirkulære af 24.5.1941 om Maalet for Folkeskolens Undervisning skrev, at "der ikke bør gøres noget Forsøg paa at lede Undervisningen ad bestemte Baner, når blot det foreskrevne Maal naas. Ministeriet ønsker derfor ikke at fremkomme med nogen Rettesnor for, hvorledes de Rammer udfyldes, der er givet med Folkeskoleloven af 18. Maj 1937". Dette cirkulære blev genudsendt i 1960 i tilslutning til Den Blå Betænkning om 1958-ændringerne af folkeskolen. Disse meget åbne formuleringer har været normgivende for senere danske læseplaner.

Under indflydelse af amerikansk curriculumtænkning og evalueringsteori opstod der i 1970'erne tillige en anden opfattelse af begrebet mål, så det ikke alene forstås som rammeafstikkende formål, men også som en målestok, der kan danne grundlag for måling af elevernes standpunkt. I den pædagogiske debat anses dette af nogle for at kunne fremme undervisningens kvalitet. Andre indvender, at kvalitet ikke kan måles, og at det ikke er kvaliteten, man konstaterer, hvis det umålelige reduceres til det målelige.

Siden 1975 har ministeriet udgivet faghæfter med vejledende læseplaner for folkeskolens fag. I starten var undervisningens indhold i fokus, men fra 1993 kom de faglige mål til at spille en større rolle, da Undervisningsministeriet fastsatte regler om formålet med undervisningen og angav centrale kundskabs- og færdighedsområder for fagene.

I 2001 indførtes bindende slutmål for de centrale kundskabs- og færdighedsområder, og sammen med vejledende delmål og læseplaner blev disse udgivet i faghæftet Klare Mål. I Fælles Mål 2003-2006 blev også delmålene bindende, og med de vejledende læseplaner fulgte fælles nationale mål for elevernes kundskaber og færdigheder på bestemte klassetrin. Trinmålene blev revideret og visse fag styrket i 2009, og i 2013-2015 blev Fælles Mål forenklet og formuleret som kompetence-, færdigheds- og vidensmål med fokus på elevernes læringsudbytte.