Strandeng, vegetationstype ved kyster. Langs beskyttede saltvands- og brakvandskyster udvikles der på lavtliggende arealer, som regelmæssigt oversvømmes med havvand, en vegetation af salt- og fugtighedstålende græsser og urter, fx kveller, strandannelgræs, harril, sandkryb, strandgåsefod og strandasters. Strandengen er ofte præget af naturligt skabte loer (afvandingssystemer), saltpander (lavtliggende områder, hvorfra saltvandet fordamper), afløbsløse erosionshuller samt myretuer. Vegetationen kan holdes lav af græssende husdyr, hvilket giver gode levevilkår for vadefugle. Dersom græsningen hører op, omdannes strandengen efterhånden til en terrestrisk strandsump med høj vegetation, fx tagrør. Tilbageførsel af tilgroede strandenge er et vigtigt mål for naturgenopretning i Danmark. Fx bliver enge ved Nissum Fjord nu afgræsset regelmæssigt.