Staller, middelalderlig betegnelse for embedsmand, knyttet til hirden. Begrebet kendes i Danmark fra 1100-t., men stammer muligvis fra vikingetiden. Oprindelig var staller måske blot synonym for en hofembedsmand og ikke for en bestemt funktion, men efterhånden blev det den person, der dømte i hirdens anliggender samt bl.a. stod for kongens staldvæsen og rejser, dvs. opgaver, der senere overtoges af marsken.