Lodrette ’stokke’, som er anbragt i et bindingsværkstavl, der skal klines med ler.
Efter gammel dansk stuth, 'støtte' samt støffle, der betyder at stille noget. Senere omdannet til stolpi (stolpe) med samme betydning
I Vestdanmark (Fyn og Jylland) sætter man 4 lodrette støjler i bindingsværkstavlet og udfører et vandret fletværk af tynde, lige grene af hassel, ask eller pil, hvorpå der klines med ler. Lerblandingsn må kun indeholde finthakket halm, såkaldt 'hakkelse'.
I Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Møn) samt Skåne udfører man lerkliningen på lodrette støjler (lægter) på ca. 2 x 3-4 cm, også kaldt ’stave’, sat med 4-6 cm mellemrum. Her skal man blande halm i lerblandingen for at kunne udfylde støjlemellemrummene.
Til højre den østdanske lerkliningsmetode med kraftigere støjler eller ’stave’, sat med 4-6 cm imellem, uden vidjefletning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.