sommerfugle (symbolik)

Artikelstart

Sommerfugle er symbolsk kædet sammen med metamorfosen. Forvandlingen fra larve over puppe til sommerfugl kan fx i kristen symbolik tolkes som tre stadier, liv, død og opstandelse. Sommerfugle kædes også symbolsk sammen med forgængelighed, flygtighed og flagrende erotisk adfærd. Græsk mytologis Psyche, sjælen, fremstilles i kunsten som en ung kvinde med sommerfuglevinger eller som en sommerfugl.

Den kristne symbolik udfoldes fx i Ole Wivels store digt Paaske (1948), hvor påsken kaldes dødens uge, "opstandelsens puppetid".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig