Socialrådgiver er en person, der yder personlig vejledning og bistand i sociale spørgsmål.

Arbejdet foregår især i de kommunale socialforvaltninger, på hospitaler og indenfor kriminalforsorgen, men også i private virksomheder og interesseorganisationer.

Uddannelsen foregår på en professionshøjskole, ligesom uddannelsen også udbydes af Aalborg Universitet. Den varer 3½ år på fuldtid og er SU-berettiget. Et semester er i praktik.

De fleste uddannede er medlem af Dansk Socialrådgiverforening, der har ca. 19.000 medlemmer (2022).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig