snabel-a

Snabel-a. Den øverste, bagudbuede del af a'et forlænges rundt om bogstavet og danner snabelen. Dyreverdenen er rigt repræsenteret i de forskellige sprogs betegnelser for snabel-a.

.

Snabel-a er navnet på tegnet @. Tegnet er placeret mellem adressatangivelse (fx mads.skjern) og domænenavn (fx korsbaek.dk) i e-mailadresser.

Faktaboks

også kendt som:

ad; på norsk også krøllalfa og grishale; på svensk også kanelbulle; på tysk Klammeraffe, Affenschwanz 'abehale', på russisk sobatjka 'lille hund', på fransk escargot 'snegl'.

Der er forskellige teorier om oprindelsen til snabel-a'et. Sammenskrivningen af a og d til angivelse af latinsk ad 'hos' havde som andre ligaturer stor udbredelse i middelalderen. En nyere teori er, at snabel-a'et er et håndskrevet à, a med accent grave, skrevet uden at løfte pennen fra papiret. På tegningen ses hvordan det kunne have foregået.

I engelsk handelskorrespondance angiver tegnet traditionelt 'pr. enhed' og kaldes commercial at sign.

Udviklingen af snabel-a'et fra à

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig