smaragd

Smaragd, fløjlsgrøn til græsgrøn smykkesten. Den er en varietet af mineralet beryl, og farven skyldes et lille indhold af chrom. Smaragdkrystaller har næsten altid indvendige sprækker og mange indeslutninger, jardin (fr. 'have, urtegård'). Et grundigere studium af disse indeslutninger kan afgøre, om smaragden er naturlig (ægte) eller syntetisk. Smaragder bliver næsten altid behandlet med olie, hvorved sprækker og indeslutninger bliver mindre synlige. Denne behandling anses for acceptabel, så længe der benyttes en farveløs olie. Det er karakteristisk for smaragdforekomster, at de findes i fast fjeld; hidtil er der kun beskrevet én tungsandsforekomst (placer).

De vigtigste smaragdminer er Muzo og Chivor i Colombia, hvor smaragderne forekommer i årer i bituminøs kalksten. Smaragder findes desuden i Brasilien, Egypten, Zimbabwe, Ural (Rusland), Transvaal (Sydafrika), Indien og Habachtal (Østrig).

Smaragder bliver oftest trappeslebne (smaragdslebne) med kvadratisk eller rektangulært omrids og mange facetter (ofte med afskårne hjørner). Cabochonslibning bruges til lyse smaragder og smaragder med for meget jardin. Kun i sjældne tilfælde bliver smaragder brillantslebne.

Se også smykkesten.