Slægtsbevidsthed, enkeltpersoners erkendelse af afstamning og herkomst som betydningsfulde for deres egen livsforståelse. En sådan bevidsthed om slægtens historie var i Danmark i ældre tid (før ca. 1800) forbeholdt adelen og store købmandsslægter; i disse kredse var det almindeligt at føre slægtebøger og slægtskabstavler, ikke mindst fordi blod og byrd var vigtige i arvespørgsmål. Fra 1500-t. havde de store adelsslægter hele anegallerier med stamtræer til ophængning (se aner).
Med individualiseringen og 1800-t.s stærkere historiebevidsthed blev tanken om, at man må kende sin herkomst for at kende sig selv, mere udbredt i borgerskabet, efterhånden også blandt bønder og i 1900-t. tillige i arbejderklassen. Den er udtrykt gennem privatpersoners slægtsforskning (genealogi), deres omhu for familiehistoriske genstande, fx dåbskjoler, nedskrivning af egen livshistorie og fotoalbum med påskrevne oplysninger, i nyeste tid tillige videobånd. Se også lokalhistorie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.