aner

Aner. Kobberstik til ligprædiken over Christian Thott til Boltringgaard, stukket i 1617 på foranledning af hans enke, slægtsbogsforfatteren Sophie Below. Af denne anetavle fremgår det, at slægten Thott udgik fra den hvilende ridder i rustning, Thor Thott, den første Christen Mand aff dend Slect som lod sig døbe, og at Christian Thott var den tolvte i rækken af Thotter.

.

Artikelstart

Aner, forfædre, dvs. forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv. Da alle har to forældre, fordobles antallet af aner i hvert slægtled. Derfor er en skematisk anetavle overskuelig og nummerering let. Mest udbredt er fortløbende nummerering med probanden (udgangspersonen) som nr. 1, faderen som nr. 2, moderen nr. 3 etc.

At "have sine 16 (32, 64 etc.) aner" betyder i adelsgenealogien, at samtlige en persons aner i 4. (5., 6. etc.) led er adelige. Gennem aneprøven kan dette bevises. Er blot én uadelig, falder hele generationen og alle foregående bort. Mange adelige slægtsbøger opstod i 1500-t. og 1600-t. af hensyn til aneprøven. De er nu uvurderlige kilder til datidens adelsslægter. I kirkerne vidner gravmælernes våbenanetavler med 16, 32 eller flere aners våbener om disses betydning for adelen. Først 1799 opgav den adelige stiftelse Vallø kravet om aneprøve med 16 aner pga. den nye brevadel og hyppige ægteskaber mellem adelige og borgerlige.

Anetavlen blev senere overtaget af den borgerlige genealogi og er siden 1950'erne den mest udbredte form for slægtshistorisk arbejde i Danmark, idet den giver en personlig indfaldsvinkel til en selvstændig historieopfattelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig