Skruepalmer
Skruepalmer (Pandanus tectorius) på North Stradbroke Island, Australien.
Skruepalmer
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Skruepalmer er en familie af enkimbladede planter i skruepalmeordenen. Der kendes fire slægter og ca. 885 arter fra den gamle verdens troper; fra Afrika over Sydøstasien til Polynesien og New Zealand. Her vokser de overvejende i kyst- og vådområder. De adskiller sig fra de ægte palmer bl.a. ved de lineære, ustilkede blade.

Faktaboks

Også kendt som

Pandanaceae, skruepalmefamilien

Den største slægt, skruepalme (Pandanus spp.), omfatter ca. 650 arter, som fortrinsvis er udbredt i Sydøstasien. Det er træer, buske eller lianer, ofte med støtte- eller klatrerødder, gaffelgrenet stamme og smalle blade samlet i rosetter i grenspidserne. Blade og fibre fra nogle arter anvendes til fletningsarbejder.

Skruepalmerne er nært beslægtede med Cyclanthaceae.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig