Cyclanthaceae, familie af enkimbladede planter i skruepalmeordenen med ca. 12 slægter og 225 arter, hovedsagelig i regnskovsområder i tropisk Amerika. De er oftest store urter med kraftige fiberholdige blade og små blomster i kolbe. Den mest kendte art er panamapalme, Carludovica palmata, hvis blade bruges til fletarbejder, bl.a. "panamahatte". Cyclanthaceae er nært beslægtet med Pandanaceae. Se også dækfrøede.