Skovhund
Skovhund (Speothos venaticus).
Skovhund
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Skovhunden er en lille vildhund fra skov- og savanneområder i Sydamerika; fra Panama til Brasilien, Peru, Bolivia og Paraguay.

Faktaboks

Også kendt som

Speothos venaticus

Den har en krop, som er 55-75 cm lang. Dertil kommer en kort, busket og op til 15 cm lang hale. Vægten varierer fra 5 til 7 kg. Benene er forholdsvis korte, snuden er kort og ørerne små. Pelsen er orangebrun til mørkebrun, ofte med et lysere hoved.

Skovhunden er dagaktiv og jager større gnavere. Den får normalt 3-6 unger efter en drægtighed på 65-83 dage.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig