Skattens mønt er i Det Nye Testamente gengivelsen af Jesu allegoriske svar på farisæernes spidsfindige spørgsmål, om det er tilladt gudfrygtige jøder at betale skat til kejseren eller ej. Jesus bad dem om at kigge på en sølvmønt, selve beskatningsmidlet, og fortælle ham, hvis portræt og navn der er fremstillet på mønten, nemlig den romerske kejsers. Da sagde han til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" (Matthæusevangeliet, 22,15-22 med parallelstederne Markusevangeliet, 12,13-17 og Lukasevangeliet, 20,20-26).