Et skørt er en løsthængende dragtdel, der dækker den nederste del af kroppen. I 1500-tallet blev middelalderens kvindekjortel delt i liv og skørt, ofte i forskellige farver og materialer; man kunne bære flere skørter uden på hinanden. Kvinder, som arbejdede, hæftede skørterne op eller kortede dem af for bedre bevægelsesfrihed og for at holde dem rene. Kvinder af højere stand bar lange skørter af sartere materialer, forlænget med slæb til fint brug. Det stivede underskørt (også kaldet vertugade, fiskebensskørt, krinoline, tournure) ændrede skørtets silhuet fra midten af 1500-tallet. Skørtet er så grundlæggende en del af kvinders tøj, at det er blevet brugt som betegnelse, af og til nedladende, for kvindekønnet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig