Fiskebensskørt, bøjleskørt, underskørt af lærred, bomuld eller silke afstivet med indsatte ringe af strimler af hvalbarde ("fiskeben"), aftagende i diameter opefter. Det blev indført i den kvindelige modedragt i begyndelsen af 1700-t. som modehistoriens anden krinolinetype efter renæssancens vertugade og var moderne til ca. 1780. Frem til 1745 var fiskebensskørtet klokkeformet, derefter blev det fladere for og bag, mens det voksede i bredden. Det meget brede skørt kaldtes på fransk panier á coudes og blev kun brugt til festpåklædning. Til daglig brugtes en mindre form, pocher, der bestod af to trommeformede hoftepuder med bøjler af fiskeben, træ eller spanskrør, som blev bundet sammen i taljen og på hofterne.