Simulator, apparat, som helt eller delvis kan efterligne en maskines eller et kontrolanlægs vekselvirkning med en menneskelig operatør. I en simulator søger man vha. synsindtryk, lyde, instrumentvisninger og bevægelser at give indtrykket af en virkelig maskine. Simulatoren kan fx være opbygget som cockpittet på et fly eller som kontrolrummet i et kernekraftværk. Se også simulering.

Faktaboks

Etymologi
Ordet simulator er en afledning af latin simulare 'efterligne'.

Simulatorer anvendes til uddannelse af bl.a. piloter, til forskning i menneske-maskine-samspillet og til at afprøve og finjustere nye funktioner. Ved at anvende simulatorer kan man dels afprøve komplicerede hændelsesforløb, fx nødprocedurer, dels træne basale rutiner billigere og sikrere end ved at benytte det virkelige system. Inden for forsvaret anvendes simulatorer bl.a. til optræning i betjening af og skydning fra kampvogne samt affyring af missiler, og simulatorer anvendes ved uddannelsen af astronauter.

Fly

De første simulatorer blev udviklet til flyvemaskiner. Den tidligste simulator, der fik stor udbredelse, var linktraineren, der blev opfundet i 1930, og som vha. trykluft og primitiv elektronik kunne efterligne, hvordan en flyvemaskine bevæger sig, når man påvirker styregrejerne. I tiden omkring 2. Verdenskrig begyndte man at anvende analoge computere, der kunne løse bevægelsesligningerne for flyet, men først med udviklingen af de digitale computere har man kunnet bygge avancerede simulatorer, som meget realistisk efterligner virkemåden i individuelle flytyper, og som kan bevæge sig i seks frihedsgrader (op/ned, frem/tilbage, højre/venstre samt rotation om de tre akser, længde-, høj- og tværaksen). Fra 1990'erne har man anvendt simulatorer, der kan gengive udsynet fra cockpittet med realistisk detaljeringsgrad og i real time.

Simulatorer anvendes til uddannelse af piloter i nødprocedurer, som det ville være farligt at afprøve under virkelig flyvning; simulatorflyvning er et krav for at få erhvervsflyvercertifikat. Simulatorer anvendes også til skoling i beflyvning af fremmede lufthavne og flyvning under vanskelige vejrforhold. SAS råder (2006) over 15 flysimulatorer i SAS Flight Academy.

Skibe

Simulator. En styrmand tv. og hans kaptajn anløber Københavns Havn i en såkaldt full-mission skibssimulator, der er forsynet med standardbroudstyr, fx to radarskærme og maskinhåndtag. Simulatoren findes på Dansk Maritimt Institut i Kgs. Lyngby og blev taget i brug i slutningen af 1997. Instituttets første simulator var fra 1978 og ikke så avanceret som den her viste. På årsbasis er ca. 400 kursister til prøve i simulatoren.

.

Til træning af skibsførere, styrmænd og lodser har mange skibsprøveinstitutter, fx Dansk Maritimt Institut, indrettet simulatorer med interaktive computerprogrammer, der i real time kan simulere, hvad resultatet af ror- og skruemanøvrer vil blive for et givet skib. Simulatoren er ofte opbygget som et styrehus med alle normale instrumenter og installationer, men med tv-skærme eller filmlærreder i stedet for vinduer. Det skib, der skal trænes med, lægges ind i programmet med data kendt fra modelforsøg eller erfaringer med lignende skibe; endvidere kan der lægges data ind for de havne og kanaler, skibet skal besejle. Derudover kan programmerne varieres, så man får afprøvet virkningen af forskellige vind-, strøm- og bølgeforhold på skibet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig