Shogun, japansk titel, der kendes fra 700-tallet, da den blev givet til lederne af Yamatostatens erobringstogter mod ezo-folket, det nordøstlige Honshus oprindelige beboere. Efter at have vundet magten i Japan og gjort Kamakura til sæde for sin regering (bakufu) antog Yoritomo Minamoto i 1192 shoguntitlen, som dermed fik nyt indhold; kejseren var stadig landets formelle hersker, men nu besad shogunen, den militære øverstbefalende, den reelle politiske magt.

Faktaboks

Etymologi

Forkortelse for japansk seii taishogun 'barbarundertvingende storgeneral'

Shoguntitlen gik indtil dens afskaffelse i 1867 i arv i forskellige linjer af Minamotofamilien, men dens betydning var skiftende. I nogle perioder overtog shikken, det vil sige regenter for shogunerne, magten, i andre var landet helt uden central ledelse; under både Ashikaga- (1338-1573) og Tokugawa-shogunatet (1603-1867) var det især de første shoguner, der formåede at kontrollere Japan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig