Sharia, (arab. sharī'a), den islamiske betegnelse for Guds åbenbarede lov til menneskene. I ældre jødisk og kristen litteratur på arabisk bliver betegnelsen også brugt om den lov, fx Moseloven, som Gud har åbenbaret gennem sine profeter.
I Koranen optræder ordet sharia kun en enkelt gang; her betyder det den vej, som Gud har anvist. Det er menneskets pligt og opgave i livet at efterleve sharia, forstået bredt som regler for gudsdyrkelse, levevis og samfundsmedlemmernes omgang med hinanden.
Den store opgave for muslimerne har derfor bestået i at granske Koranen og Muhammeds sædvane, sunna, for at udlede, hvad Guds sharia rummer af regler. Dette juridiske udredningsarbejde, fiqh, førte fra 800-t. til etablering af forskellige retsskoler (se islam og den islamiske retsfamilie). I mange århundreder lå fiqh til grund for retssystemet i de islamiske samfund, men fra slutningen af 1800-t. indførte man næsten overalt kodificeret lov efter europæisk forbillede. Fra 1970'erne blev sharia et politisk symbol på en mere retfærdig og autentisk lov, og bl.a. Pakistan, Sudan og Iran proklamerede en genindførelse af sharia.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.