saltskeer

Saltskeer, eftersom salt angriber sølv, er det egentlig ikke ideelt med saltskeer i dette materiale. Alligevel finder man mangfoldige saltskeer af sølv, og i enkelte tilfælde har man for at beskytte metallet lueforgyldt det. Ellers har man måske valgt at gøre godset ekstra tykt, så det ikke spillede nogen synderlig rolle, om der blev ædt lidt af det bort. Saltskeer i rent guld forekommer, ellers er de nok så almindelige af perlemor, ben, glas og træ eller udskåret i en ædelsten som bjergkrystal eller agat. Småskeer til salt har været anvendt siden slutningen af 1600- eller begyndelsen af 1700-tallet.

Artiklen stammer fra Antikguiden, Gyldendal 2008.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig