retsinformatik

Artikelstart

Retsinformatik, retsvidenskabelig disciplin, der vedrører juridiske spørgsmål i relation til juridiske informationssystemer, som kan være dels elektroniske, online-formidlet via internettet, fx Retsinformation, dels traditionel skriftlig information.

Den centrale problemstilling er, hvorledes sådanne systemer kan udformes, således at de kan anvendes hensigtsmæssigt og optimalt udnytte de indlagte informationer. Et andet hovedområde er formidling af juridisk information til både professionelle brugere og til borgerne. Målsætningen er at gøre retsforskrifter og retsafgørelser let tilgængelige for enhver i et forståeligt sprog. Endvidere behandler retsinformatikken en bred vifte af retlige problemer, der vedrører anvendelse af informationer, fx regler om offentliggørelse, persondatabeskyttelse, ophavsret og ansvar for information, i nyere tid især juridiske problemer vedrørende internettet.

Retsinformatikken blev udviklet fra midt i 1960'erne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig